Halsted Kloster
Kirken ved klosteret er opført i 1100-tallet, og da Halsted Kloster opførtes fra år 1305, blev kirken inddraget heri som nordfløj.
Herregården bagved, Halsted Kloster, er af nyere dato. Den fritliggende sydfløj stammer fra 1591, da Frederik 2´s enke, donning Sophie, ejede gården. Bygningen har oprindelig haft 2 tårne, som blev nedrevet omk. 1750.
Den nuværende hovedbygning med sine takkede gavle er opført 1847-49. den gamle stald i bindingsværk (1744), herskabsstalden i grundmur (1855). Parken, der er i engelsk stil, er offentlig tilgængelig.
De gule huse i Halsted
Langs landevejen ved Halsted Kloster ligger en række okkergule huse der tidligere har hørt under Halsted Kloster – eller Juellinge som godset kaldes, dengang husene blev bygget.
I 1977 blev husene opmålt og tegnet af elever fra Skolen for Boligindretning.
De fleste af husene er opført i midten af 1800-tallet. Den karakteristiske okkergule farve, som også genfindes i husene ved godset Knuthenborg, er dog først kommet til senere.
Oprindelige var de mange småhuse kalket helt hvide, men i 1920-erne begyndte man at trække bindingsværket op i sort, og i 1940-erne blev husene kalket i den nuværende okkergule farve. Indtil ca. 1950 havde alle husene stråtag, men i dag er de alle – på nær to – forsynet med røde tegltage.
Den gamle graverbolig i Halsted.
Billedet er fra først i 1900-tallet, hvor Halsted husene endnu var hvidkalkede.
Ejendommen var i årene omkring 1900 bolig for graver Rasmus Mikkelse, hvis datter, Johanne Rasmussen i en beretning til arkivet har fortalt om sit barndomshjem:
Jeg er født 1897 i det hus, som lå oppe ved siden af kirkegården. Det var et gammelt hus, og det var altså graverbolig og hørte under Halsted Kloster. Det var med lergulve overalt, og min bedstefar havde været væver, så der lå en gammel væv oppe på loftet. Sikkert på grund af at der var jord– og lergulve, havde vi jo et hav af rotter. Det var en daglig kamp. Der var faktisk kun et sted, hvor der ikke var rotter, det var i vores stue, og der blev lagt bræddegulv. Når vi gik ind i stuen om aftenen, så måtte vi tage stearinlyset med fra køkkenet, ellers kunne vi risikere at rotterne var løbet med det, når vi kom tilbage. Vores håndsæbe kunne vi hellere aldrig lade ligge fremme, det var altid taget.
… Efterhånden som årene gik blev det værre og værre. Ja, det sådan, at når vi stod udenfor, så kunne vi høre, hvordan rotterne krigedes derinde, det var ganske forfærdeligt. Så skete der det, at taget blev utæt, så det regnede ned på koen. Vi havde jo en ko, og det var meget vigtigere med koen, end det var med os, så da kunne far få fat i skovrideren. Da han kom og kiggede på skaden og så hvor elendigt vi boede, tilbød han os at flytte ind i et hus oppe på hjørnet, som greven lige havde kostet 2.000 kr. på. Der kom vi så op, og kort efter blev det gamle hus revet ned – det var heller ikke bedre værd.